Kurser

 

 

Individuel makeup session

 

Samler din makeup støv i skuffen, fordi du er i tvivl om hvordan du bruger den rigtigt? Driller det når du prøver at bruge foundation? Book en individuel makeup session med mig, så viser jeg dig, hvordan du lægger en smuk makeup og får det bedste ud af den makeup du allerede har, samt hvilke produkter du evt. skal investere i næste gang du skal købe makeup.

 

Jeg sørger for spejl, makeup pensler og makeup - men tag gerne dit eget makeup med, så jeg kan se hvad du har og hvad du mangler!

 

Efter endt makeup session modtager du et bl.a. et facechart, der viser hvilke farver jeg har brugt, samt hvordan du skal påføre dem + en anbefaling af produkter.

 

Varighed: 2 1/2 time

Pris: 495 kr. *

 

 

 

Flawless Skin!

 

Er kurset til dig, der vil lære at lægge en makeup, der får din hud til at se lækker og sund ud uanset hvad! Det er kurset til dig, der ikke er vant til at bruge foundation, men gerne vil lære det -og til dig, der har problemer med at få makeup'en til at holde dagen igennem.

 

Du får lov at prøve kræfter med flere typer foundations og teknikker, for at se og mærke forskellen! Du lærer at påføre blush, konturere og highlighte dit ansigt, så det fremhæver dine bedste træk, på en smuk og naturlig måde!

Derudover får du tips til at få din makeup til at holde, uanset om du går efter det matte look eller det "dewy" look! Du lærer også at groome samt fremhæve dine bryn.

 

Jeg sørger for produkter, makeup pensler mm. - du er velkommen til at medbringe dine egne produkter og vise dem til mig, hvis der er noget du er i tvivl om, om du kan bruge!

Efter kurset modtager du en personlig mail med dit eget skræddersyede hudplejeprogram samt tips, tricks og opsummering fra kurset og produtanbefalinger, der passer til dig.

 

Varighed: 3-4 timer

Pris: 495 kr.* Max. 5 deltagere

 

 

 

All Eyes on You!

 

Dette kursus er til dig, der vil lære at lægge en smuk øjenmakeup til enhver lejlighed! På dette kursus koncentrerer vi os om farvevalg samt teknikker til at fremhæve dine øjne på bedste vis. Du får lært at lægge en smuk naturlig/dagmakeup samt en festmakeup, der passer til dit ansigt og dine ønsker.

 

Du får tips og trick til hvordan din øjenmakeup holder, lærer at påføre og tone din øjenmakeup og du får tips til at påføre eyeliner samt hvilke eyeliner-looks, der klæ'r dig bedst. Du får her mulighed for at prøve kræfter med hvilke produkter, du bedst kan lide at arbejde med - fra de traditionelle pudderøjenskygger til cremeskygger samt de forskellige typer eyelinere.

 

Jeg sørger for produkter, makeup pensler mm. - du er velkommen til at medbringe dine egne produkter og vise dem til mig, hvis der er noget du er i tvivl om, om du kan bruge!

Når du er tilfreds med din øjenmakeup, får du lagt foundation, blush, let contour og highlight samt gloss, for at fuldende dit look.

Efter kurset modtager du en personlig mail med tips, tricks og opsummering fra kurset og produktanbefalinger, der passer til dig.

 

Varighed: 3-4 timer

Pris: 495 kr.* Max. 5 deltagere

 

 

 

Smokey Eyes

 

Lær at lægge det intense og sexede look "Smokey Eyes". Smokey Eyes er et look, der ikke passer lige godt til alle, det er én af grundende til at mange ender med at ligne en vaskebjørn mere end en lækker kvinde på vej i byen! MEN; Med de rette teknikker og lidt småjusteringer kan looket tilpasses alle!

 

På dette kursus får du lov at prøve kræfter med både det traditionelle Smokey Eyes-look og det "Modificerede" Smokey Eyes-look! Du lærer desuden også at påsætte vippetotter for at gøre look'et mere intenst. Når du er tilfreds med din øjenmakeup, får du lagt foundation, blush, let contour og highlight samt gloss, for at fuldende dit look.

 

Jeg sørger for produkter, børster mm. - du er velkommen til at medbringe dine egne produkter og vise dem til mig, hvis der er noget du er i tvivl om, om du kan bruge!

Efter kurset sender jeg dig en personlig mail med tips, tricks og opsummering fra kurset, samt produktanbefalinger, der passer til dig.

 

Varighed: 3 timer

Pris: 495 kr.* Max. 5 deltagere

 

 

 

Lipservice!

 

Lær at fremhæve dine læber og bryn på dette kursus. Et look der egner sig perfekt til en smuk dag- og aften makeup! Du lærer teknikker til at ændrer på din læbeform samt hvordan din læbestift får den længste holdbarhed på læberne. Du lærer også forskellene på de mange forskellige produkter til læberne at kende - både med hensyn til holdbarhed, hvilken effekt de giver og hvad du skal være opmærksom på, når du vælger produkt.

 

Herefter lærer du at forme og fremhæve dine bryn med 3D-teknikker og du får mulighed for at lære de forskellige produkter til brynene at kende.

Når du er tilfreds med din makeup, får du lagt foundation, blush, let contour og highlight, for at fuldende dit look.

 

Jeg sørger for produkter, børster mm. - du er velkommen til at medbringe dine egne produkter og vise dem til mig, hvis der er noget du er i tvivl om, om du kan bruge!

Efter kurset sender jeg dig en personlig mail med tips, tricks og opsummering fra kurset, samt produktanbefalinger, der passer til dig.

 

Varighed: 3 timer

Pris: 495 kr.* Max. 5 deltagere

 

 

 

*Alle priser er ekskl. transportudgifter.

 

 

 

Makeup Artist Julie Mikkelsen

Tak til fotograf Mille Ayo, fotograf Martin Laugesen, fotograf Mathilde Vesterheden og fotograf Lasse Baltzer.

Copyright © All Rights Reserved